Fødevareminister modtager anbefalinger til det kommende klimamærke på fødevarer

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder statistik-cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke.

For lidt over et år siden blev det besluttet, at Danmark som et af de første lande i verden skal have et statskontrolleret klimamærke, som skal hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimabevidste valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. 

Til at udvikle klimamærket blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Fødevarestyrelsen samt repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.

Klimamærkets arbejdsgruppe har afsluttet deres arbejde, og den 27. april 2023 overrakte de deres anbefalinger til det kommende klimamærke til fødevareministeren.

Ministeren vil nu sammen med ministeriet nærlæse rapportens anbefalinger og i den forbindelse orientere Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om indholdet.  

Der er et udbredt ønske blandt forbrugerne om at spise mere klimabevidst, men det kan være vanskeligt helt at afkode de forskellige produkters klimaaftryk, når man køber ind. Derfor har vi tidligere besluttet, som et af de første lande i verden, at indføre et statskontrolleret klimamærke, der skal hjælpe forbrugerne med nemmere at træffe klimabevidste valg i indkøbssituationen. Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for den store indsats med at udarbejde denne rapport med anbefalinger til et klimamærke. Jeg ved, at der er lagt et stort stykke arbejde i at få diskuteret og undersøgt alle relevante spørgsmål, så vi har det bedst mulige grundlag for at gå videre med at realisere klimamærket. Nu vil jeg glæde mig til at dykke ned i anbefalingerne, så vi kan tage det sidste og afgørende skridt i retningen mod at få klimamærket ud i vores dagligvarebutikker og forhåbentlig inspirere andre lande til at kigge i vores retning.

Fakta om udviklingen af klimamærket:

  • I april 2022 blev det besluttet at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke. Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en grønnere retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
  • Arbejdsgruppen har i det seneste år deltaget i et udviklingsarbejde og fået mulighed for at komme med input til det nye danske klimamærke. På den baggrund har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger til hvordan klimamærket kan indrettes.
  • Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke har man nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er blevet faciliteret af direktør for innovation og vækst i Fødevarestyrelen Per Preisler Christiansen og består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.
  • Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.

Fakta om klima og fødevarer:

  • Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).