Madspild er når mad, der kunne være spist af mennesker, af en eller anden grund bliver smidt ud. Madspild udgør et unødvendigt spild af vores ressourcer. Når vi smider mad ud, så spilder vi både selve fødevaren og alle de ressourcer, der er brugt til at fremstille den. Madspild er derfor også spild af energi, vand, arealforbrug, næringsstoffer og sprøjtemidler.

Det er miljø- og klimabelastende, og det er spild af penge.

Det er regeringens ambition at fremme miljø- og klimavenlige løsninger, og at sikre, at vi også i fremtiden kan brødføde jordens voksende befolkning med begrænsede ressourcer til rådighed.

Konkret ønsker regeringen, at Danmark bidrager til at indfri FN’s Verdensmål nr. 12.3:

”Inden 2030 skal det globale madaffald (inkl. madspild, red.) på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.”


Derfor arbejder regeringen aktivt for at forebygge og reducere madspild og fødevaretab både i Danmark, men også internationalt. Se her hvad regeringen gør for at forebygge madspild og fødevaretab:

Better food for more people
Læs mere om World Food Summit på deres hjemmeside