Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Centralisering? - indlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende 16. marts 2012

 

 

I sit indlæg her i avisen 7. marts angriber Lene Espersen beslutningen om at nedlægge jordbrugskommissionen i Aalborg og samle opgaverne i NaturErhvervstyrelsen.

 

Ja, hun får det nærmest til at lyde, som om hele sagen drejer sig om centralisering og københavneri.

 

Det er noget vrøvl.

 

Det er ikke nogen ønskeopgave at skære ned, bestemt ikke, men det er en nødvendig opgave.

 

Vi står i en finanskrise, der rammer hele landet, og vi er nødt til at stramme livremmen ind og effektivisere, også i det offentlige. Derfor har vi i regeringen også besluttet at videreføre den tidligere regerings planer om at spare 5 % i alle ministerier.

 

I Fødevareministeriet betyder besparelsen, at vi netop har været nødt til at nedlægge 125 arbejdspladser.

 

Det går ud over næsten 100 ansatte i København, og det går desværre også ud over fire arbejdspladser hos jordbrugskommissionen i Aalborg. Heldigvis er det lykkedes at lave en balance, så der rent faktisk bliver skabt 17 arbejdspladser i provinsen.

 

Derfor er det er vigtigt for mig at slå fast, at vi ikke skærer ned, fordi vi vil have mere centralisering. Vi gør det tværtimod, fordi vi insisterer på at føre en ansvarlig økonomisk politik.

 

Må jeg minde om, at vi har et underskud på statens finanser på omkring 90 mia. kr.

 

Hvis Lene Espersen skulle have glemt det, så var det hendes regering, der liberaliserede landbrugsloven. Det betød, at jordbrugskommissionerne - også den i Aalborg - mistede rigtig mange opgaver.

 

Og det betyder nu, at det eneste økonomisk og fagligt fornuftige at gøre er at samle arbejdet i NaturErhvervstyrelsen, hvor landbrugsloven i forvejen er en kerneopgave.

 

Hvis vi ikke finder pengene her, skal de bare findes et andet sted. Det burde Lene Espersen også vide.

 

Pressekontakt

 

Koordinerende pressesekretær Søren Skovbo Nielsen

Tlf. 2091 5901

E-mail: ssni@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær Morten Olsen

Tlf. 2091 5901 

E-mail: mool@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

 

Ministerens særlige rådgiver
Esben Baltzer Nielsen

Tlf. +45 22 20 17 25

E-mail: ebni@fvm.dk
 

  Tilføj som bogmærke, del eller publicer