Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Forhandlinger om stop af fiskeudsmid sat på stand by

 

Fødevareminister Mette Gjerskov bad i nat om udsættelse af forhandlingerne, der skal sætte en stopper for udsmid af fisk i Skagerrak. Danmark havde brug for et samlet overblik over alle elementer i pakken, før man fra dansk side kunne acceptere resultatet.

 

Forhandlingerne i Bruxelles om at få stoppet udsmid af fisk i Skagerrak er midlertidigt suspenderet. For selvom EU-Kommissionen og Norge stadig er enige om at indføre et forbud mod at smide fisk overbord, så er der på en række punkter forskellige opfattelser.

 

”Vi skal blive klogere på principperne for fastsættelse af forøgede kvoter og år-til-år fleksibilitet under et udsmidsforbud. For fiskerne skal have nogle ordentlige forhold, så de ikke skal til at stoppe fiskeriet på grund af udsmidsforbuddet. Vi ønsker ikke at stramme det økonomiske garn om vores fiskere, og det forslag, der lå på bordet, var ikke fair nok,” siger Mette Gjerskov.

 

Udover kvoterne var der også uenighed om, hvor stram kontrollen skal være, for at sikre, at forbuddet mod udsmid bliver overholdt. Mette Gjerskov er stadig for metodefrihed, men kontrollen skal være i orden.

 

”For mig er det vigtigt at sikre bedst mulig kontrol af udsmidsforbuddet, og at kontrollen i både Norge, Danmark og Sverige står mål med hinanden” siger Mette Gjerskov.

 

Man kan blandt andet lave kontrol ved at have kameraer på fiskekutterne eller sende kontrollører ombord.

 

Den danske minister frygter dog ikke for, at aftalen falder til jorden. Danmark var parat til at fortsætte forhandlinger i denne uge, men Norge valgte at rejse hjem.

 

”Vi skal have et forbud, det er vi enige om. Et forbud mod udsmid i Skagerrak er et grønt tiltag som kan vise vejen for resten af EU, og det vil både vi, Sverige og Norge,” siger Mette Gjerskov.
 

 

For yderligere information

 

Jacob Højgaard Løvenstjerne, fødevareministeriet, tlf: 20 91 59 04

 

For kontakt til fødevareministeren

 

Morten Olsen, pressesekretær, tlf: 20 91 59 01

 

Pressekontakt

 

Koordinerende pressesekretær Søren Skovbo Nielsen

Tlf. 2091 5901

E-mail: ssni@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær Morten Olsen

Tlf. 2091 5901 

E-mail: mool@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

 

Ministerens særlige rådgiver
Esben Baltzer Nielsen

Tlf. +45 22 20 17 25

E-mail: ebni@fvm.dk
 

Følg os på Twitter
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer