Lov om biavl
Bekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009
Loven finder anvendelse på ethvert hold af bier.
Lov om biavl administreres af NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). Loven omfatter regler om:
- forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere hos honningbier
- godkendte parringsområder
- voldgifstafgørelse af tvister ved forgiftning af bier med pesticider
- flytning af bier
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter i medfør af loven et udvalg kaldet Binævnet. Binævnet har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende loven o.l. Binævnet kan ligeledes rådgive ministeren i spørgsmål om biavlen og dens udviklingsmuligheder. Binævnet består af 12 repræsentanter fra biavlsorganisationerne, biavlsforskere og myndighederne (Fødevareministeriet og Miljøministeriet).

