Arkivside for Henrik Høegh

 I EN KRONIK ( 22.9.) skyder Anders Borgen med skarpt mod de internationale regler om handel med såsæd. Anders Borgen mener dels, at reglerne bringer fødevareforsyningssikkerheden i fare.
Det sker i form af krav til, at afgrøderne skal være ensartede.
Dels mener han, at det kun er de store frøfirmaer, der har råd til at markedsføre plantesorter under de nuværende regler. Han mener altså, at reglerne beskytter de store frøfirmaers interesser på bekostning af landmænd, fødevareindustri og forbrugere.

DET ER RIGTIGT, at handel med såsæd er reguleret af en meget detaljeret lovgivning. Men i modsætning til, hvad Anders Borgen skriver, så er reglerne faktisk lavet for at sikre, at vi har fødevarer nok.
Helt overordnet har reglerne betydet, at der løbende udvikles bedre og bedre plantesorter til danske og europæiske landmænd, og at landmanden nøjagtigt ved, hvilke frø han eller hun kommer i jorden.
Det er vigtigt, for hvis frøet er af dårlig kvalitet, vil landmanden måske først opdage det, når der er gået så stor en del af sommeren, at det er for sent at så på ny.

Hvis vi er så uheldige, at der bliver sået med frø af dårlig kvalitet på en stor del af vores samlede landbrugsareal, har vi alle sammen et problem - landmænd såvel som forbrugere.
Reglerne om handel med såsæd sikrer med andre ord gennemskuelighed, og at vi kan spore kornet i hele kæden fra jord til bord. Reglerne tilgodeser derfor både frøfirmaer, landmænd, fødevareproducenter og forbrugere. Problemstillingen er altså lidt mere kompleks, end Anders Borgen giver indtryk af.
Når det er sagt, så mener jeg dog, at Anders Borgen har fat i noget vigtigt, når han skriver, at landbruget skal have bedre mulighed for at nytænke og udvikle nye og spændende produkter. Her er jeg helt enig.

Grundlæggende mener jeg, at landmanden skal have gode valgmuligheder, når det gælder, hvilket plantemateriale han eller hun vil plante på sin jord - så længe det er miljø-og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Jeg er også opmærksom på, at der vil blive stillet store krav til de afgrøder, vi skal dyrke i fremtiden.
Afgrøderne skal bl. a. kunne klare klimaforandringer og stigende miljøkrav. Og de skal være grundlag for produktion af et varieret udbud af kvalitetsfødevarer.
Det er derfor, vi skal sikre, at der fremover bliver udviklet plantesorter, som kan leve op til disse krav.
Fødevareministeriet vil tage udfordringen op i den nye ' Handlingsplan 2011-13 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer'. Vi arbejder også med den på nordisk plan. I den sammenhæng ser vi på de særlige udfordringer, som kræves af plantesorter til det økologiske jordbrug.

Lovgivningen for såsæd er fælles for alle EU's medlemsstater, og vi skal snart i gang med en revision af den. Det bliver en god lejlighed til at se på, om der er behov for ændringer i reglerne. Der er mange hensyn som skal forenes i lovgivningen.
F. eks. hensynet til landmandens sikkerhed for dyrkning, og at der skal være et stort udbud af sorter til både det konventionelle og det økologiske jordbrug.
Derfor er der brug for en bred debat. Jeg siger derfor tak for Anders Borgens bidrag, og det ville glæde mig, hvis endnu flere vil bidrage.