De danske skove sætter deres præg på Danmarks kulturlandskab, hvor de er med til at skabe afveksling mellem det dyrkede land og den mere vilde natur.
Skovene bruges flittigt af befolkningen til rekreation, men skovbrug er også forretning, hvad enten de er statsskove eller private.
Fødevareministeriet beskæftiger sig med rammerne for skovbrug i form af lovgivning og kontrol om for eksempel skovrejsning og tilskud hertil. Blandt andet kontrollerer Plantedirektoratet træernes herkomst og skovfrø fra udvalgte bevoksninger bliver kåret og certificeret til handel og eksport.

