Alle virksomheder skal registreres eller autoriseres til den produktion eller ydelse, de leverer. Desuden udsteder Fødevareministeriet licencer og certifikater til virksomheder, der handler med udlandet.
Fødevarevirksomheder
Foderstofvirksomheder
Virksomheder, der producerer, forhandler, oplagrer, eksporterer, importerer eller transporterer foderstoffer mv., skal søge godkendelse/registrering hos Plantedirektoratet.
Det samme gælder landbrugsbedrifter, der selv producerer foder på marken, eller som selv blander foder til dyrene. Detailbutikker der kun sælger foder til selskabsdyr skal ikke være registreret.
Frø og korn
Virksomheder der handler med frø og korn skal certificeres i Plantedirektoratet.
Certificeringen omfatter avlskontrol, prøvetagning, laboratorieundersøgelser og kontroldyrkning og er bevis på, at frøet overholder de nationale og internationale mindstekrav til sortsrenhed, renhed, indhold af andre frø, spireevne og vandindhold.
Træemballage
Træ, og hermed træemballage, kan indeholde plantesygdomme og skadedyr. Derfor har mange lande regler om behandling af træemballage.
Plantedirektoratet administrerer reglerne om træemballage.
Handel med gødning
Vil du sælge et produkt, der er dækket af gødningsbekendtgørelsen, skal det anmeldes til Plantedirektoratet.
Import- og eksportcertifikater
Virksomheder, der handler med udlandet, skal registreres i den lokale Fødevareregion.
Fødevarestyrelsen administrerer import- og eksportcertifikater til virksomheder, der handler med udlandet.
Importlicenser
Importordningerne giver importører i EU mulighed for at indføre landbrugsprodukter fra lande uden for EU til fri omsætning i EU. Ordningerne er en del af EU's fælles landbrugspolitik, som bl.a. har til formål at stabilisere markederne for landbrugsprodukter.
Det er FødevareErhverv, der administerer importlicenserne.


