Fødevarekontroludvalget er nedsat for at sikre kvaliteten i fødevarekontrollen. I 2007 blev Fødevarekontroludvalgets arbejdsområde udvidet til også at gælde Fødevarestyrelsens kontrol med dyresundhed og dyrevelfærd
Her kan du læse de pressemeddelelser fra Fødevarekontroludvalget, som er udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af Revisionsenhedens rapporter.
- Brugen af økologikontrollens redskaber kan forbedres
Fødevarestyrelsens økologikontrol handler ikke om fødevaresikkerhed, men om at sikre troværdigheden til økologiske produkter. Dette skal bl.a. sikres ved at kontrollere virksomhedernes regnskaber for at se, om der kommer konventionelle fødevarer ind i den økologiske produktion. En ny rapport viser, at økologikontrollen overordnet set på mange måder er effektiv og lever op til lovgivningen, men at der samtidig på nogle områder er forhold, der kan forbedres.
19.04.2010
- Har det veterinære beredskab ressourcer til at håndtere
et længerevarende husdyrsygdomsudbrud?
Skulle der igen komme alvorlige husdyrsygdomme til Danmark, som fx mund- og klovesyge eller svinepest, er det af største vigtighed, at det veterinære beredskab sikrer en tilstrækkelig indsats til hurtigt og effektivt at bekæmpe sygdommene. I modsat fald kan det få meget alvor-lige konsekvenser i form af store økonomiske tab for erhverv og samfund, særligt i tilfælde af en langvarig krise.
03.12.2009
- Udfordringer for den offentlige kontrol med import og indførsel af fødevarer
Importen fra 3. lande og indførslen fra EU og samhandelslandene af fødevarer er steget markant i Danmark i de sidste 30 år og udgør i dag over halvdelen af fødevareforbruget. En ny rapport, som Fødevareministeriets revisionsenhed har udarbejdet til Fødevarekontroludvalget, viser, at det giver en række udfordringer for den offentlige kontrol med fødevarer. Derfor er det efter Fødevarekontroludvalgets opfattelse væsentligt, at Fødevarestyrelsens importkontrol er stærkt organiseret.
03.06.2009
- Offentlig kontrol alene kan ikke garantere sikre fødevarer
Danmark er på mange måder et foregangsland i EU, når det handler om at bekæmpe og overvåge sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener) som Salmonella og Campylobacter i husdyrproduktionen og i fødevarer.
03.12.2008
- Kontrollen med slagterier og kødvirksomheder er ikke ensartet på landsplan
Fødevarestyrelsens kontrol med slagterier og kødvirksomheder udføres ikke ensartet på alle områder. En ny rapport fra Revisionsenheden viser, at der på landsplan er forskel på de dyreværnsmæssige bedømmelser af slagtesvin.
03.06.2008

