Ulovligt fritidsfiskeri efter hummere i Limfjorden
Torsdag kom Fiskerikontrollen 56 ulovligt fangede hummere til undsætning.
Torsdag den 24. juni opdagede to fiskerikontrollører fra Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nykøbing Mors, ulovligt fritidsfiskeri i Limfjorden ud for Ejerslev på Mors, da der var ulovlig afmærkning af fiskeredskaberne. Senere kom en mand til havn og fyldte tre slagterikasser med hummere fra jollen og redskaberne.
Kasserne blev sat ind i en bil, som kørte sydpå mod Viborg. Fiskerikontrollen fulgte efter på afstand. Bilen kørte til køkkenindgangen ved en kro i nærheden af Viborg, hvor de tre kasser hummere blev båret ind. Først her greb fiskerikontrollen ind.
Fritidsfiskeren gav oplysninger om sin ID. Han sagde, at hummerne var en foræring til kromanden. Kromanden sagde derimod, at han betalte 60 kr. pr. hummer. Der var i alt 56 hummere.
Kromanden var meget samarbejdsvillig og oplyste, at han i 2009 havde købt hummere af fiskeren for 25.000 kr., hvilket han dokumenterede på stedet. Det ulovlige består i, at fritidsfiskere ikke må omsætte deres fangst.
Der blev optaget rapport, og hummerne blev taget i bevaring af fiskerikontrollen. Hummerne blev målt ,og der var en del undermålere, hvilket også er ulovligt. Alle hummerne blev samme dag genudsat i Limfjorden i live.
På det seneste har der været mange sager om ulovlige redskaber i Limfjorden. Fiskeridirektoratet følgende løbende op med kontrol.
Yderligere information
Om få dage træder et totalforbud om fiskeri efter hummere i Limfjorden i kraft, som er gældende i juli og august.
Yderligere oplysninger
Vicefiskeriinspektør Kim Paulsen, Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nykøbing Mors, tlf. 72 18 57 19, e-mail: kpa@fd.dk
Pressekontakt:
Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen
Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk
SMS-henvendelser frabedes
Pressesekretær
Nicolai Schacke
Tlf. 3392 4283 / 2091 5901
SMS-henvendelser frabedes
Øvrig kontakt:
Særlig rådgiver
Rulle Grabow Westergaard
Tlf. 3395 1141 / 2220 1725
E-mail: rugw@fvm.dk

