Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 

Mad og måltider

 

 

Fødevareministeriets opgave er, at skabe de nødvendige rammer der gør det lettere for de danske familier at træffe det sunde valg i hverdagen.

 

Fødevareministeriet har ansvar for at stille relevant og videnskabeligt dokumenteret viden til rådighed for befolkningen, så alle nemt kan finde oplysninger om, hvad der er sundt og mindre sundt. Ministeriets anbefalinger i forhold til gode madvaner bliver primært givet på baggrund af de 8 kostråd, som er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU fødevarer.


Herudover har ministeriet fokus på at øge tilgængeligheden af sund mad de steder, befolkningen færdes i dagligdagen. Det gælder både i daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, idrætshaller og i detailhandlen. Det sunde valg skal være det lette valg, ligesom forbrugeren i den daglige indkøbssituation nemt skal kunne gennemskue, hvad fødevarerne består af.

 

Fødevareministeriet skal således understøtte, at der skabes nogle rammer, der kan medvirke til at fremme tilgængelighed, innovation og viden om sund mad.


At bekæmpe den stigende overvægt og skabe sunde rammer for den danske befolkning er dog en opgave, som Fødevareministeriet hverken kan eller skal løfte alene. Det kræver derimod, at så mange forskellige aktører som muligt kommer på banen og tager et medansvar. Det gælder især den enkelte borger selv, men også myndigheder, detailhandlen, industrien, virksomheder, arbejdspladser, skoler, idrætshaller og daginstitutioner må tage del i arbejde for at fremme sundheden i den danske befolkning.
 

 

Kontakt

Karen Lorenzen

Tlf: 33923450

kalo@fvm.dk

 

Louise Stenstrup

Tlf: 33923487

lsca@fvm.dk

Læs om kost og ernæring på altomkost.dk
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer