Klimaforandringerne er i fuld gang med at sætte sine spor over hele kloden. I Danmark har vi mærket ændringerne i form af stigende temperaturer og mere nedbør, især i vinterhalvåret. For fødevareproduktionen betyder det nye muligheder og nye udfordringer. Muligheder i form af længere vækstperioder, nye afgrøder på markerne og nye fiskearter i danske farvande. Udfordringer i form af nye skadedyr, plante- og husdyrsygdomme og iltsvind i havene.
Der er ikke tvivl om, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser bidrager til klimaforandringerne, og derfor er reduktion af udledningen en kæmpe udfordring i sig selv.
Aftaler om reduktioner af CO2 udledning
I perioden 2008 – 2012 har Danmark på baggrund af Kyoto Protokollen forpligtet sig til en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 21 % sammenlignet med niveauet i 1990.
For perioden frem til 2020 skal Danmark, i følge EU Kommissionens klima- og energipakke reducere udledningen af drivhusgasser udenfor det kvoteomfattede område i forhold til niveauet i 2005 med mindst 20%. Danmark har således en stor udfordring foran sig med at reducere inden for det område, der populært kan afgrænses som ”bønder, biler og boliger”.
Landbruget tegner sig for ca. 14 – 16 % af udledningerne i Danmark alt afhængigt af om energi- og brændstofforbruget medtages, og forventes derfor også fremadrettet at bidrage til reduktionen. Men også andre dele af fødevareproduktionen kan bidrage til at nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Drivhusgasser fra landbruget
Landbrugsproduktionens udledning af drivhusgasser tegner sig for 14 % af den samlede danske udledning. Hertil kommer energiforbrug fra landbrug, skovbrug og gartneri på 2,4 %, jævnfør nedenstående tabel.
Drivhusgasser angives ofte i mængder CO2, kuldioxid, men når vi taler om landbrug, er det ikke kuldioxid, men derimod lattergas og metan, der er de store klimasyndere. For nemheds skyld omregnes disse gasser til CO2 ækvivalenter. Effekten af lattergas og metan er henholdsvis 310 og 21 gange kraftigere end effekten af kuldioxid. Metan stammer fra dyrenes fordøjelse, især fra kvæg, men også gyllelagre udleder metan. Lattergas stammer især fra omsætning af kvælstof i jord og gødningslagre.
Landbrugets reduktioner 1990 - 2007
Det danske landbrug har allerede reduceret udledningerne med 25 % i årene 1990 – 2007. Det skyldes hovedsageligt vandmiljøplanerne og fald i kvægproduktionen. Ifølge opgørelser fra OECD er Danmark et af de få OECD-lande som har formået at kombinere vækst i landbrugsproduktionen med reduktion i udledningen af drivhusgasser, opgjort i perioden 1990 – 2002.
Drivhusgasser fra fiskeriet
Fiskeriets udledning af drivhusgasser har mindre omfang end landbrugets, og stammer fra selve udførslen af fiskeriet, det vil sige, når fartøjerne sejler til og fra fangstpladserne og mens de fisker.
Udledningen fra fiskeriet udgør 0,7 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
Drivhusgasser fra Fødevareindustrien
Fødevareindustriens udledning af drivhusgasser knytter sig til energiforbruget ved forarbejdning af fisk og landbrugsprodukter. Udledningen udgør 1,8 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
Danmarks udledning af drivhusgasser, 2006
Transport: 19%
Industri: 4%
Landbrug 14%
Affald: 2%
Energi, jordbrug: 2,4 %
Energi, fiskeri: 0,7%
Energi, fødevareindustri 1,8%
Energi, andre sektorer: 56,1 %
