Fødevareministeriet er en moderne, åben og mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige jobtyper. Hos os kan du bruge din uddannelse i et politisk miljø med en bred kontaktflade til bl.a. landmænd, fiskere og interesseorganisationer.
Du kan også få mulighed for at arbejde med EU eller andre internationale områder. Et job i Fødevareministeriet kan bane vejen for en international karriere.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte har stor indflydelse på sine arbejdsopgaver og på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle til at tage efteruddannelse og dygtiggøre sig.
Fødevareministeriet er en familievenlig arbejdsplads, hvor der i mange job er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Flere steder er det også muligt at få en hjemmearbejdsplads.
Åbenhed, faglighed, ansvarlighed og engagement er Fødevareministeriets værdier. Vi tager dem alvorligt, og de gennemsyrer den måde, vi arbejder på i det daglige.
I Fødevareministeriet tager vi udgangspunkt i princippet om jord-til-bord. Det vil sige, vi holder øje med produktionen fra landmanden og fiskeren og følger fødevarerne gennem forarbejdningen, og vi kontrollerer dem, til de ender i supermarkedets køledisk.
Genveje til institutionerne under Fødevareministeriet:

