Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Smag og føl det grønne Danmark på Kulturnatten

 

Mød en dræbergople, få gode madpakkeråd og smagsprøver fra Adam Aamann og tramp musikken frem på det CO2-neutrale cykelanlæg. Der er masser af muligheder for at slå sanserne løs, når Miljøministeriet og Fødevareministeriet holder fælles kulturnat den 12. oktober

 
 
Som noget nyt er Miljøministeriet og Fødevareministeriet gået sammen om at skabe en oplevelsesrig Kulturnat på Slotsholmen med et grøntorv af sanseoplevelser og et bassin af underholdning.
 
Du kan gøre som Olsen-banden og gå på skattejagt i den gamle bankboks under Miljøministeriet. Du kan grave affaldsguld med Vestforbrænding, for der findes ressourcer i skraldespanden. Og deler du Rasmus Klumps glæde ved pandekager, kan du kaste dig ud i en omgang pandekagebagning over bål på pladsen uden for ministeriet.
 
Alt det, og mere til…
Klokken 18.00 – 18.45 kan I møde Fødevareminister Mette Gjerskov, til en snak med kulturnattens gæster om sund mad og madglæde.
 
I Miljøministeriet kan I besøge ministerens kontor og høre fortællinger om livet som minister. Miljøminister Ida Auken vil være til stede i løbet af aftenen.
 
Der er også fisk, du kan klappe, dræbergopler, du kan se på, og vores undervandsrobot dykker ned for at undersøge livet i havnen, når gæsterne fjernstyrer den inde fra Miljøministeriet. 
 
De friske kan konkurrere om, hvem der kan cykle flest watt til det CO2-neutrale musikanlæg, som Karmakanonen stiller op, og de madglade kan afprøve smagsløgene på seks slags danske økoæbler, få tips til madpakken fra smørrebrødskokken Adam Aamann og finde frem til deres yndlingskorn med hjælp fra en brødekspert.
 
Hvor: Fødevareministeriet, Slotsgade 12 og Miljøministeriet, Børsgade 4 / pladsen mellem Tietgenhus og Børsen
Hvornår: Fredag den 12. oktober, Kulturnat 2012  kl. 17.30 – 22.00
 
Kontakt: 
Karin Møller-Olsen, kommunikationsrådgiver Fødevareministeriet, tlf. 25 38 95 93 mail: kamo@fvm.dk
 
Maja Lundager, pressemedarbejder i Miljøministeriet, tlf 72 54 60 30, 42586887, mail:
 
Anita Seifert, kommunikationskonsulent i Miljøministeriet, tlf. 23 23 51 94, mail: ansei@mim.dk
 
 

Pressekontakt

 

Koordinerende pressesekretær Søren Skovbo Nielsen

Tlf. 2091 5901

E-mail: ssni@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær Morten Olsen

Tlf. 2091 5901 

E-mail: mool@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

 

Ministerens særlige rådgiver
Esben Baltzer Nielsen

Tlf. +45 22 20 17 25

E-mail: ebni@fvm.dk
 

Følg os på Twitter
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer