Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Rusland åbner igen for dansk kød

 

De russiske myndigheder har fra nytår genåbnet for importen fra fire danske svineslagterier Det drejer sig om Danish Crown, Ringsted. Danish Crown, Herning. Tican, Thisted og Danish Crown i Skærbæk.

 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen var i september i Rusland for at lægge pres på sin russiske ministerkollega for at få åbnet for eksporten, og hen over juledagene kom de første væsentlige resultater af den indsats, der er gjort for at sikre eksporten af danske fødevarer til Rusland. Årsagen til det russiske importstop var spor af antibiotika i kødet. Sporene lå under EU's grænseværdier.

"Jeg er tilfreds med, at den konstruktive dialog jeg har haft med min russiske kollega og den kontakt, der har været mellem de danske myndigheder og de russiske nu giver resultater", siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

De russiske myndigheder har også godkendt 15 danske fiskevirksomheder, som her fra årsskiftet kan eksportere fisk til det russiske marked.
Eksporten fra en række danske virksomheder til Rusland har siden foråret 2007 været suspenderet, og der mangler endnu at blive genåbnet for fem svineslagterier og en opskæringsvirksomhed.

"Det er positivt, at russerne på baggrund af vores forhandlinger med dem nu har genåbnet for importen fra en række danske virksomheder. Men importen fra flere danske kødvirksomheder er desværre stadig suspenderet. Tilsvarende er der flere fiskevirksomheder som stadig ikke kan komme indenfor på det gigantiske russiske marked. Derfor fortsætter vi dialogen med russerne om at få åbnet for de gode danske fødevarer", siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.


Yderligere oplysninger: 

Veterinærdirektør, fødevarestyrelsen Jan Mousing, tlf. 4038 0252

Kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: 2091 5901

 
 

Pressekontakt:
 

Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen

Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær

Nicolai Schacke

Tlf. 3392 4283 / 2091 5901

E-mail: nisc@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Øvrig kontakt:

 

Særlig rådgiver

Rulle Grabow Westergaard

Tlf. 3395 1141 / 2220 1725

E-mail: rugw@fvm.dk