Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Ren barnemad i børnehaver og vuggestuer

 

Om knap et år skal alle børn i vuggestuer og børnehaver have tilbudt et sundt frokostmåltid i deres institution. Fødevaremyndighederne hjælper nu de mange institutioner med at få godkendt deres køkkener, så maden kan blive tilberedt i et køkken hvor hygiejnen er i top.

 

 

Fra årsskiftet næste år skal køkkenerne i de børneinstitutioner, der selv vil lave mad til børnene, leve op til en række regler om indretning og køkkenhygiejne. Fødevarestyrelsen udgiver nu en vejledning, der skal hjælpe institutionerne med en række praktiske eksempler og råd om hygiejnen i køkkenet.

"De mange institutioner skal ikke frygte, at deres køkkener skal være store industrikøkkener. Et køkken i en børneinstitution kan sagtens være indrettet med almindelige køkkenelementer, som vi kender derhjemme fra. Men for at mindske smittefaren mest muligt, er der nogle regler, der skal overholdes. Vi kommer nu med nogle eksempler på forskellige kreative løsningsmodeller, et rigtig godt bud på, at man kan have madordninger i de fleste institutionskøkkener, med nogle få mindre tilpasninger", siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.
 
Rundt om i landet er der flere integrerede institutioner, der i forvejen er indrettede til at lave mad til halvdelen af børnene – nemlig vuggestuebørnene. Fremover kan de lave mad også til børnehavebørnene med få justeringer. Det kunne f.eks. være et større arbejdsbord, en ekstra vask og måske et større køleskab.
 
 
I januar indleder Fødevarestyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening en række informationsseminarer rundt om i Danmark. Fødevarestyrelsen vil på seminarerne informere om den nye hygiejnevejledning og om de anbefalinger for maden, som Fødevarestyrelsen har udviklet i samarbejde med Fødevareinstituttet (DTU). Anbefalingerne skal være med til at sikre, at det måltid, mad der serveres til børnene, er sundt og lever op til de officielle anbefalinger.  
 
I løbet af foråret udvikler Fødevarestyrelsen menuforslag, der kan inspirere institutioner og udbydere til at tilberede sund mad til børnene.
 

Yderligere oplysninger:
Om hygiejne og indretning, bromatolog Helle Eriksen, tlf. 33 95 61 24 .
Om sund mad, Maria Haukrogh, tlf. 33 95 61 83.
 
Pressekontakt.
Nicolai Schacke, pressesekretær, 33 92 42 83 / 20 91 59 01
 
 

Pressekontakt:
 

Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen

Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær

Nicolai Schacke

Tlf. 3392 4283 / 2091 5901

E-mail: nisc@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Øvrig kontakt:

 

Særlig rådgiver

Rulle Grabow Westergaard

Tlf. 3395 1141 / 2220 1725

E-mail: rugw@fvm.dk