Styr på salmonella – mere fokus på campylobacter

Der er i de senere år gjort en stor indsats for at komme salmonella til livs, og det betyder, at der ikke mere er salmonella i de danske kyllinger i butikkerne. Desværre ses den samme positive udvikling ikke for campylobacter-bakterien, hvor det endnu ikke er lykkedes at komme forekomsten i dansk fjerkræ til livs.

- Det er ikke lykkedes at opnå de forventede resultater på campylobacterområdet. Det er dog vigtigt at slå fast, at der stadig er god grund til at købe dansk kød, da det er fri for salmonella og indeholder færre resistente bakterier. Og så skal man selvfølgelig huske hygiejnen og gennemstege kødet”, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Fødevarestyrelsens evaluering af de senere års målrettede indsats mod campylobacter viser, at indsatsen har haft en stor virkning på det importerede kød, hvor risikoen for at blive syg af campylobacter er faldet rigtig meget. Modsat er der ikke sket fremskridt for campylobacter i dansk kød. Samlet set er man nærmest på samme niveau, som da handlingsplanen blev sat i værk tilbage i 2008.

- Det er for ringe, at der ikke er opnået bedre resultater, når der har været en handlingsplan på området. Nu må vi se evalueringen nærmere igennem og finde ud af, hvilke elementer der skal til for, at det kommer til at se bedre ud, siger Mette Gjerskov.

Risikoen for at få en campylobacter-infektion af en kylling købt i et dansk eller nordisk supermarked er stadig lavere end risikoen for at blive syg af en kylling købt i udlandet, og forekomsten af campylobacter er i Danmark lavere end EU-gennemsnittet. Set over en årrække viser evalueringen da også, at det er blevet mindre sandsynligt at finde en dansk kylling med campylobacter i supermarkedet, men mængden af bakterier er til gengæld blevet højere i de danske kyllinger, der er smittet. En højere mængde af bakterier betyder større risiko for at blive syg. Faktisk er koncentrationerne af campylobacter nu højere i de danske kyllinger end de udenlandske.

- Nu tager jeg en alvorlig snak med erhvervet om de her resultater, og hvilke elementer vi skal have med i en ny handlingsplan, for vi skal se nogle positive resultater på området. Noget tyder f.eks. på, at forholdsvis simple foranstaltninger som insektværn kan have en gavnlig effekt. Det er noget af det første, jeg vil tage fat i, men der skal også kigges på en række andre tiltag, siger Mette Gjerskov.

Sammen med fjerkræbranchen skal der til efteråret udarbejdes en ny campylobacter-handlingsplan.

Fakta om Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol

Evalueringen af indsatsen på campylobacter-området er udarbejdet af Fødevarestyrelsen på baggrund af et oplæg fra DTU, Fødevareinstituttet.

Se rapporten om Case-by-case kontrollen fra Fødevarestyrelsen her

Se rapporten med Evalueringen af campylobacter-handlingsplanen her

Yderligere oplysninger

Lene Carpentier, fuldmægtig Fødevareministeriet, tlf: 50 83 95 8/leca@fvm.dk

For kontakt til fødevareministeren

Morten Olsen, pressesekretær Fødevareministeriet, tlf: 20 91 59 01/mool@fvm.dk