Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Fødevareforlig sætter ind overfor Listeria

 

Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at der er sket en fordobling i antallet af danskere, der bliver syge af Listeria. Med det netop indgåede fødevareforlig vil et bredt flertal af folketingets partier sætte ind overfor problemet.

 

 

Knapt 100 danskere – fortrinsvis ældre mennesker blev sidste år syge af bakterien Listeria, der findes i fødevarer. Det er næsten dobbelt så mange som året før, og derfor indeholder det netop indgåede fødevareforlig en målrettet indsats mod Listeria.

Det drejer sig blandt andet om udvikling af redskaber til egenkontrollen, så virksomhederne kan blive bedre til at undgå listeria i deres produkter. Der vil også blive gennemført flere kontrolkampagner overfor virksomhederne med fokus på listeria, ligesom der vil blive gjort mere ud af at informere om listeria til de befolkningsgrupper, der er i risikogruppen for at få sygdommen.

”Listeriose er meget ubehagelig sygdom, der især angriber folk med svækket immunforsvar, og derfor er dødeligheden høj. Selvom det heldigvis fortsat kun er ganske få danskere, der bliver syge af Listeria, er der sket en fordobling af sygdomstilfældene. Den udvikling skal vi have bremset og vendt, og derfor har vi i fødevareforliget sat 1,7 millioner kroner af til en ekstra indsats”, siger fødevareminister Henrik Høegh.

 

Fakta om Listeria
Listeria er en naturligt forekommende miljøbakterie, som kan forurene fødevarer. Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur og vil ved vækst i fødevarer give risiko for humane infektioner. Listeriose forårsages af Listeria. Det er en alvorlig infektionssygdom, der kan ramme immunsvækkede personer og har en dødelighed på 20-30 procent. Listeriose kan give influenzalignende symptomer og diarré og udvikle sig til hjernehindebetændelse, blodforgiftning og give risiko for abort hos gravide. Risikoprodukter er spiseklare fødevarer med lang holdbarhed, f.eks. bløde oste, kødpålæg og røgede fiskeprodukter.

 

Læs DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse her

 

Kontakt:

 

For yderligere oplysninger

Gudrun Sandø, Fødevarestyrelsen tlf. 3395 6254

 

Pressekontakt

Pressesekretær Thor Seierø tlf. 2091 5901
 

 
 

Pressekontakt:
 

Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen

Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Pressesekretær

Nicolai Schacke

Tlf. 3392 4283 / 2091 5901

E-mail: nisc@fvm.dk

SMS-henvendelser frabedes

 

Øvrig kontakt:

 

Særlig rådgiver

Rulle Grabow Westergaard

Tlf. 3395 1141 / 2220 1725

E-mail: rugw@fvm.dk