Nye teknologiske løsninger skal fremme vækst i fødevareforarbejdningssektoren
Med en saltvandsindsprøjtning på 60 millioner kroner til investeringer i nye teknologiske løsninger skubber Fødevareministeriet nu gang i fødevareforarbejdningssektoren.
Målsætningen er, at understøtte den teknologiske udvikling ved investeringer i nye teknologier og processer for at styrke produktiviteten og værditilvæksten i sektoren.
”En undersøgelse viste for nylig, at Danmark ligger helt i front som fødevareklynge. Vi skal udnytte den danske fødevareklynges stærke kompetencer til at producere nye værdiskabende fødevarer, der kan imødekomme krævende og købekraftige forbrugeres ønsker i Danmark og i resten af verden. Og for at fastholde den position, åbner vi nu mulighed for at støtte investeringer i fødevareerhvervet, siger fødevareminister Henrik Høegh.
Der er brug for, at danske fødevarevirksomheder arbejder målrettet med produktiviteten for at kunne stå stærkere i den internationale konkurrencesituation.
Hvem kan søge
Der kan ydes støtte til virksomheder der forarbejder primære landbrugsprodukter. Små og mellemstore virksomheder kan opnå støtte på op til 40 procent af de tilskudsberettigede udgifter, mens virksomheder på op til 750 medarbejdere og en omsætning under 200 millioner euro kan få op til 20 procent støtte.
Prioritering
Ansøgninger vil bl.a. blive prioriteret efter projekternes nyhedsværdi, markedspotentiale og økonomiske bæredygtighed.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger kan indgives til FødevareErhverv senest den 1. september 2010.
Ordningen er medfinansieret af EU gennem landdistriktsprogrammet 2007-2013.
Yderligere oplysninger:
Tove Fledelius, Udviklingsstøttekontoret, 33 95 83 12
Signe Marie Iversen, Udviklingsstøttekontoret, tlf. 33 95 88 76.
Pressekontakt.
Nicolai Schacke, pressesekretær, 33 92 42 83 / 20 91 59 01
Pressekontakt:
Pressesekretær
Thor Seierø Mouritsen
Tlf. 3392 2050 / 2091 5901
E-mail: tsmo@fvm.dk
SMS-henvendelser frabedes
Pressesekretær
Nicolai Schacke
Tlf. 3392 4283 / 2091 5901
SMS-henvendelser frabedes
Øvrig kontakt:
Særlig rådgiver
Rulle Grabow Westergaard
Tlf. 3395 1141 / 2220 1725
E-mail: rugw@fvm.dk

